Hop til hovedindholdet

Autismeforeningen, Kreds Vestsjælland

AUTISMEREJSEN – Guide og Coping strategier til forældre & pårørende til børn og unge med autisme


Dato og tid

Torsdag d. 25. august 2022 kl. 19:00 til 21:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 22. august 2022 kl. 09:00

Sted

Sorø Kultur og Fritidscenter, Værkerne, Lokale 117, Frederiksvej 27, 4180 Sorø Sorø Kultur og Fritidscenter, Værkerne, Lokale 117
Frederiksvej 27
4180 Sorø

AUTISMEREJSEN – Guide og Coping strategier til forældre & pårørende til børn og unge med autisme


Foredrag

At være forældre til et barn eller ung med autisme eller andre diagnoser stiller store krav til forældrene i hverdagen og ikke mindst til håndteringen af den stress, der følger med, når man har autismen tæt inde på livet.

Foredraget retter sit fokus mod forældrenes egenomsorg, og beskæftiger sig med den følelsesmæssige belastning det er at være forældre til et barn eller ung med autisme. Deltagerne vil blive introduceret for AUTISMEREJSEN og guidet igennem dets mange dale, floder og bakketoppe for at få en større forståelse for de tanker og følelser, der følger med forældrerollen, ligesom der vil være en introduktion til forskellige coping strategier.

Foredraget vil ligeledes berøre vigtigheden af, at de nære omgivelser støtter familier med et barn eller ung med autisme, og det er derfor også relevant for pårørende til familierne at deltage i foredraget.

Foredragsholder:

Marianne Norbye de Paoli er psykologisk konsulent og forfatter af bogen Autismerejsen. Marianne har sin konsultation i Ringsted, hvor hun bl.a. beskæftiger sig med forældre-samtaleterapi, familievejledning, og så afholder hun foredrag omkring coping strategier og livet som forælder til et barn med udfordringer.

Praktisk:

Der vil være indlagt en kort pause undervejs i foredraget. Landsforeningen Autisme, Kreds Vestsjælland serverer kaffe, kage og sodavand.

Der vil efterfølgende være mulighed for at stille spørgsmål til Marianne Norbye de Paoli.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Autismeforeningen, Kreds Vestsjælland
Næstformand, Marianne Pedersen

Tlf: +45 xxxxxxxx
Sissmayan@autismeforening.dk

Kontaktinformation til arrangør

Autismeforeningen, Kreds Vestsjælland
Næstformand, Marianne Pedersen

Tlf: +45 xxxxxxxx
Sissmayan@autismeforening.dk