Dette kursusforløb giver en introduktion til, hvordan autistiske børns nervesystem kan reagere på sanseindtryk, krav og sociale situationer. På kurset arbejder ved med at forstår de signaler, der opstår, når et nervesystem bliver overbelastet, og hvordan man som forælder eller pårørende kan støtte barnet på måder, der fremmer regulering, tryghed og kontakt.
Undervisningen veklser mellem oplæg, Power point, dialog og refleksion og der vil være mulighed for at inddrage deltagernes egne erfaringer undervejs.
Kurset afholdes over tre lørdage og bygger gradvist videre på forståelsen af autisme, belastning og konkrete redskaber til hverdagen.
Det vil være optimalt at tilmelde sig alle tre lørdage, da de hænger fint sammen. Hver lørdag er oprettet som en begivenhed, man skal tilmelde sig.
Kurset afholdes af:
Annette Møller Nielsen
Klinisk psykolog ved Psykologisk Ressource Center og medforfatter til KAT-kassen og Aktøren. Hun har mange års erfaring med udredning, rådgivning og psykologsamtaler med børn, unge og voksne med autisme og ADHD.
Nikolaj Bloch
IFS-terapeut og konsulent ved Psykologisk Ressource Center. Arbejder med traumeforståelse, selvforståelse og støtte til neurodivergente børn, unge og voksne samt rådgivning af pårørende og fagpersoner.
Del1: Når hjernen er utryg - autisme stress og følelsesmæssig overbelastning
Der findes ikke en typisk hjerne - og derfor heller ikke en fælles måde at opleve verden på. Autistiske børn og unge kan opleve verden gennem et mere sensitivt sansefilter og et nervesystem, der registrerer mange indtryk samtidig. Når krav, tempo og omgivelser ikke matcher denne måde at bearbejde information på, kan belastningen vokse.
På denne kursusdag ser vi nærmere på:
Hvordan autistiske nervesystemer kan reagere på belastning og stress
Hvordan overbelastning kan komme til udtryk i adfærd og følelser
Hvordan man kan genkende tidlige tegn på belastning
Hvordan man kan støtte barnet i at finde tilbage til ro og regulering
Vi arbejder også med, hvordan man kan tale med barnet eller den unge på måder, der gør det lettere at mærke og udtrykke egne oplevelser uden at føle sig presset.
Der bliver serveret en sandwich og en sodavand/vand til frokost.